The Guardians opslag på X har sjovt nok et kommentarspor der minder ufatteligt meget om, hvad folk svarede på DRs opslag der annoncerede, at de ikke længere ville poste aktivt på X.
Her er Guardians egen artikel om det, som jeg nok skulle have lagt i opslaget istedet:
https://www.theguardian.com/media/2024/nov/13/why-the-guardian-is-no-longer-posting-on-x
Men BBCs artikel har lidt nuancer i den, så jeg lader den blive.
It has accused X of promoting "disturbing content", and says Mr Musk is using it to "shape political discourse."
Gode forslag. Det må jeg se på når jeg har løbet mit Ultramarathon og har kørt et Endurance Race på min gravel bike.
Vi er blevet ladcykelejere, og da vi allerede har en air fryer, og en NutriBullet, er jeg dermed fuldstændig ulidelig at have med til middagsselskaber, og ja, i det hele taget, at snakke med mig.
Familien er meget glade for ladcyklen (fra Bakfiets), og især jeg er utrolig glad for den. Burde have købt sådan en for maaange år siden, det er jo en sand fornøjelse at køre med oppakning og unger på sådan en. Man kunne også snildt få plads til ungerne, en Nutribullet og en air fryer, det er intet problem.
Det er også første gang jeg prøver en cykel med elektrisk pedal assistance. Halleluja, det gør det jo legende let.
Obligatorisk Emilio Hestepis track om 10.000.000 lumen cykellygter der peger en lige i fjæs.
Det håber jeg heller ikke de kan, men de har da overrasket før.
Hans sidste periode... indtil nu.
Jeg ville ikke bliver overrasket hvis han forsøger at lave et klassisk strongman træk, nemlig at ændre lovgivningen til, at en præsident kan sidde mere end 2 valgperioder.
Jeg var også ung og dum og kan huske discountkrudt. Jeg sad hjemme hos min far da ulykken i Seest skete.
Priserne husker jeg ikke så godt som dig, men jeg kan huske i 80erne og 90erne, hvor jeg købte masser af billig bang i diverse farvehandlere I København. Jeg købte 1 øres, 5 øres, 10 øres, strygere, blålyn og en pokkers masse heksehyl og raketter. Jeg brugte også alt for meget af min december måned på at sidde og lege fyrværker hjemme. Der blev skåret alt fra 1 øres til 10 øres op, og krudtet hældt ud og forsøgt lave ens egne opkomlinger af fyrværkeri, som aldrig virkede, og som i mit tilfælde, heldigvis aldrig resulterede i nogle ulykker eller skader.
Det var skidesjovt dengang, men jeg må tilstå at det ikke er noget jeg savner. Fyrværkeri siger mig heller ikke meget længere, medmindre der er noget professionelt og koreograferet. Så er det fedt.
Jeg fik set nyeste sæson af Slow Horses. Endnu et hit i mine øjne. Jeg var i hvert fald stærkt underholdt.
Jeg så også "Undercover - Exposing the Far Right" på Channel 4 (kan formentlig ses fra DK med VPN). Den anbefaler jeg, og afslørede noget for mig ukendt, nemlig at et fremtrædende medlem på den globale højrefløjsscene er en dansker der hedder Emil Kirkegaard.
Det lyder sjovt, lidt ligesom Ad Nauseam.
Pontoppidan var også i Prompt i torsdags, og forklare/forsvare hvorfor DR "er nødt til at kræve at alle brugere logger ind".
Det var ikke særligt overbevisende, og jeg synes egentlig ikke at Prompt værterne gik ordentligt til hende.
Hun sagde hele tiden, at de ganske enkelt er nødt til at gøre det for at sikre public service fremover. Men, synes jeg, forklarede ikke særligt godt hvordan de to ting hang sammen med hinanden.
Som en anden skriver så burde default-indstillingen være, at man ingen data deler, og ikke har tilvalgt personaliseret indhold.
Men sådan er det selvfølgelig ikke.
Jeg håber da i det mindste at de ofre der har deres billeder i det læringsmateriale har givet samtykke til det.
Et spinkelt håb, taget den generelle tendens til at indhente samtykke til at anvende materiale til læring af modeller indenfor branchen.
Hjemmelavede cheeseburgere er virkelig noget jeg elsker. God appetit når i når dertil, og i øvrigt også med alt det andet lækre det lyder til at i skal spise i ugens løb.
Ser du den samme fejlbesked i appen som jeg ser, eller opfører den sig anderledes fra det?
Det havde jeg ikke overvejet, men nu prøvede jeg lige med browseren istedet for app, og der virker det fint. Kan afspille det afsnit jeg gerne ville se.
Noget tyder på at de har gjort deres app endnu mere ubrugelig. Imponerende.
Tak for forslaget!
Jeg kan ikke længere tilgå dr.dk via Mullvad VPN
Hej i tech supporten,
Jeg har længe brugt Mullvad VPN som min løsning til at se nogle af DRs TV udsendelser der er geo-fenced til brugere på dansk IP.
I dag skulle jeg lige prøve at se et afsnit af en serie der er geo-fenced, men når man forsøger med Mullvad, så får man at vide der er en netværksfejl:
https://files.catbox.moe/u862ja.png
Det er en fejl der kommer når man prøver at åbne app'en, så det virker som om det er til dr.dk generelt. Andre sider og apps virker og åbner fint med Mullvad, det er altså ikke min netværksforbindelse den er galt med.
Har de implementeret noget anti VPN så man ikke længere kan gøre det?
Alt fra brækkede knogler og forstuvede eller overanstrengte led, til skulder- og nakkeproblemer eller skaldede pletter på hovedet.
Man kan fodre yt-dlp med ens browser cookies, så hvis man lige logger ind på DR med sin konto, og dernæst langer nogle småkager over disken til yt-dlp, så kan det være det kan fungere. Men jeg er ikke sikker.
I anledning af Durovs arrestation var der en der spurgte, hvornår Zuckerberg bliver stævnet for det der foregår på Metas platforme.
Svarer er, sikkert aldrig. Og jeg kan ikke svare på hvorfor det er sådan, blot at det er et meget skuffende faktum.
Google Translate er godt, og har nogle særligt krydrede oversættelser fra tid til anden. Her min favorit:
Den nyhed var gået min næse forbi. Umiddelbart tror jeg ikke det er noget der fungerer i det store hele, men det stopper selvfølgelig deling af RT-historier på Facebook.
Russiske statsmedier forsøger at påvirke andre landes affærer, lyder det fra Meta. Derfor udelukkes de.
Jeg anbefaler græske courgette fritters. De smager dæleme godt, og jeg kan anbefale denne opskrift:
Dansker får ophævet sin kontrakt med Ruslands hær efter historisk afgørelse
Så fik han simpelthen medhold i sin sag. Godt for ham. Stadig uvist om han bliver i Rusland, men det lader til at Rusland lige nu er noget for ham, i modsætning til Danmark.
> Danskerens advokat oplyser til TV 2, at han nu forventer, at den danske mand vil kunne forlade sin enhed i det østlige Ukraine "i løbet af de næste par dage". > >Den 33-årige har tidligere oplyst til det russiske Telegram-medie Baza, at han ville blive i Rusland, hvis det lykkedes ham at få kontrakten ophævet. > >Om det fortsat er planen, kan advokaten ikke bekræfte. > > Når han når til Moskva, vil han beslutte, hvad han vil gøre herefter, oplyser Roman Petrov til TV 2.
Friskt nok.
Skal vi snakke lidt om Project 2025? Schedule F.
Det er egentlig en pæl jeg har villet lave i et stykke tid, efter jeg sidste år lærte om Project 2025. Efter begivenhederne i USA i løbet af de sidste uger måneder, virker det langt mere relevant at diskutere projektet. Project 2025 er en plan udarbejdet af tænketanken The Heritage Foundation, der har til formål at omforme den amerikanske regering radikalt, hvis Donald Trump bliver præsident i 2024. Hvis det ikke lykkes, så ligger den vel klar til næste gang en republikaner bliver præsident. Den dækker mange forskellige områder, er tilgængelig til download, og er på over 900 sider.
Mange af bidragsyderne til projektet, er tidligere regeringsansatte under Trump da han var præsident.
Der er meget at tage fat på, men vi kan jo starte med at diskutere Schedule F. Schedule F bekendtgørelsen havde til formål at skabe en ny kategori af føderale ansatte kaldet "Schedule F". Hovedpunkterne i Schedule F er:
- Det skulle gøre det lettere at afskedige visse føderale embedsmænd, især dem i politisk følsomme eller policy-relaterede stillinger.
- Det ville have fjernet nogle af de beskyttelser, som mange karriere-embedsmænd har mod politisk motiverede afskedigelser.
- Det ville potentielt have påvirket titusindvis af føderale ansatte, der kunne være blevet omklassificeret under denne nye kategori.
Schedule F blev forsøgt indført i 2020 af Trump, og blev ophævet i januar 2021, da Biden tiltrådte. Wikipedia har en udmærket artikel om dens tilblivelse dengang.
Jeg havde forestillet mig vi kunne diskutere:
- Hvad er godt ved schedule F?
- Hvad er dårligt ved schedule F?
- Hvis man forsøgte at indføre lignende bekendtgørelser i Danmark, hvordan ville det så se ud?
Den sidste øvelse er der for at prøve at se forslaget i en dansk kontekst.
Det står også frit at diskutere andre aspekter af Schedule F her i pælen.
Der er ikke noget fællesskab for politik, så derfor har jeg oprettet dette i roden af feddit.dk. Det er vel mest passende.
Professor Susanne Gjedsted Bügel ærgrer sig over, at budskaber fra influencere slår mere igennem, end når hun går ud og siger, at et kosttilskud som Vitaepro ikke har nogen effekt og faktisk kan være direkte farligt. Hos Vitaepro afviser direktøren, at der kan være nogen fare forbundet med at indtag...
Authors claim they have not been told about the AI deal, were not given the opportunity to opt out and are receiving no extra payment.
cross-posted from: https://feddit.dk/post/6770898
> Det kan man vel egentlig godt forstå nogle forskere ikke er så glade for. > > > Clemens told The Bookseller : "I only found out about this via word of mouth in the past few days. I was shocked that they had not publicised this more widely to their authors, as the use of AI and LLMs is a prominent concern for academic researchers today."
Authors claim they have not been told about the AI deal, were not given the opportunity to opt out and are receiving no extra payment.
Det kan man vel egentlig godt forstå nogle forskere ikke er så glade for.
> Clemens told The Bookseller : "I only found out about this via word of mouth in the past few days. I was shocked that they had not publicised this more widely to their authors, as the use of AI and LLMs is a prominent concern for academic researchers today."
Politiet, offentlige instanser, internettet, sociale medier
Ja, nok lidt meget at lave et helt opslag om det her, men der er en ting der undrer mig, og en ting der forager mig, og så er der noget der gør mig splitterravende tosset!!
Det undrer mig, at jeg, fra England, ikke kan tilgå politi.dk uden at bruge VPN med en dansk IP-adresse. Er det normalt at politiet ikke tillader besøg fra andre IP-adresser end danske? Jeg fandt ud af at det forholder sig således, da jeg var på den danske ambassades hjemmeside, hvor der var et link til en side på politiets hjemmeside omkring krav til pasfotos. Den kunne jeg ikke se uden at bruge VPN med dansk IP. Er det for at mindske risikoen for at få lagt siden ned af ugyldig trafik?
Det der forarger mig er, at Politiet stadig bruger Xitter. Det er ikke kun Rigspolitiet der er på Xitter, det er også de forskellige regioners politi der er på Xitter på separate konti. Så hvis platformen er nede, eller kontier af den ene eller anden grund bliver lukket, blokkeret, etc, så er det bare tough shit.
Jeg kan også observere, at de bruger linktr.ee til at have en side med diverse information om politiet og kontakt informationer osv. Hvorfor? Hvorfor ikke bare lave en side på politi.dk med de samme informationer, hvorfor bruge linktr.ee? For at være ung med de unge? Jeg forstår det ikke.
Det der gør mig splitterravende gal er, at en skattebetalt, offentlig instans anvender en udenlandsk, kommerciel platform, som deres talerør på nettet, hvor de anvender skattekroner til at betale minimum $2000/året for at være en "Verified Organization". Ja, jeg ved godt det ikke er mange penge "in the grand scheme of things", men det er det principielle i det, især når der er alternativer.
Nu er det lige politiet jeg flipper ud over, men hvor mange danske offentlige instanser bruger pt. penge på at have det gule “Verified Organization” checkmark? Findes der en opgørelse over sådan noget?
Det blev en lidt blandet landhandel i "gammel mand råber af skyerne" genren, som åbenbart er en genre jeg befinder mig godt i.
(Jeg ved heller ikke helt om det er den rette kategori den er røget ned i, men mellem linjerne mener jeg jo at disse offentlige instanser skal bruge en decentraliseret platform som fediverset til at repræsentere dem, og ikke udenlandske kommercielle virksomheder, som er 💩. Derfor postet i fedditdk-fællesskabet.)
Brugerne er blevet informeret om, at noget lokationsdata ikke har været anonymiseret, som det ellers har lydt i appens betingelser.
Rejsekort app cirkusset fortsætter.
Danmarks Radio har besluttet at forlade det sociale medie X. Det bekræfter Anders Emil Møller, der er ledende redaktionschef i DR Nyheder, overfor Journalisten. DR har taget beslutningen om at forlade X, fordi det sociale medie ifølge Anders Emil Møller ikke gør det muligt for DR at moderere debatte...
Surdejsbrød på ren hvedemel
Jeg har bagt surdejsbrød gennemsnitligt en gang om ugen i de sidste 4 år, med den samme hjemmelavede surdejsmoder.
Efter at have læst om hvordan man bør gøre sådan noget "rigtigt", og mente at det lød alt for besværligt, så har jeg "udviklet" min egen dovne "metode", som jeg holder meget af, fordi man ikke skal gøre særligt meget, for at få et dejligt hjemmelavet surdejsbrød.
Jeg opbevarer surdejsmoderen i en lukket beholder i køleskabet når jeg ikke bager.
Her er min fremgangsmåde:
- Om morgenen 2 dage inden jeg vil bage, smider jeg stort hele moderen ud og fodrer den. Jeg efterlader blot en lille bitte smule af moderen. Jeg vil anslå til at være under 5g, men har aldrig vejet det. Fodringen er med ca 50g vand og ca 50g hvedemel. Jeg lader den stå udækket i en plastikbeholder til formålet, indtil om aftenen hvor jeg gentager: smider stort set alt ud, fodrer 50g/50g, og lader stå udækket til næste morgen
- Om morgenen, dagen inden jeg bager, tager jeg ca 40g af moderen, og blander med 100g vand og 55g mel, og rører det godt rundt. Det er min starter. Starteren lader jeg stå fra ca. kl. 9 om morgenen, til et sted ude midt på eftermiddagen (typisk mellem 14-16).
- Ud på eftermiddagen blander jeg så starteren med ca 480g vand, 10-15g salt, og ca 750g hvedemel. Blander det godt sammen så der ikke er nogen tørre steder, og stiller den til hævning i stuen, tildækket
- Afhængigt af temperaturforhold, så er dejen hævet til dobbelt størrelse inden midnat (her om sommeren er den allerede dobbelt størrelse omkring 21-tiden)
- Jeg tager dejen ud af skålen med en dejskraber da den er meget fugtig på det her tidspunkt, så man kan godt opgive at håndtere den med hænderne. Det er noget værre rod. I stedet bruger jeg en metaldejskraber til at forme den på køkkenbordet. Det er lidt svært at beskrive, men det er med sådan nogle cirkelbevægelser ind under dejen (der klæber fast i alt!), indtil den er formet som en kugle, og næsten holder formen. Den bliver væsentligt mindre i løbet af processen, da al gassen fiser ud af den. Det tager ca. 10 minutter at udføre dette trin, og er den længste del af processen med at bage. Det er en stærkt forsimplet og virkelig doven version af at strække og folde dejen
- Jeg lægger (med stort besvær) dejen på et viskestykke som jeg har dækket med hvidt rugmel, da jeg har læst at rugmel ikke bliver brændt på samme måde som hvedemel, og i øvrigt kan indeholde mere fugt. Så svøber jeg de fire hjørner af viskestykket henover dejen, og smider den i en salatskål, og så ryger den i køleskabet
- Næste eftermiddag, efter dejen typisk har været i køleskabet i en 12-16 timer, så tipper jeg den fra viskestykket ned i en støbejernsgryde beklædt med bagepapir, laver et skær henover dejen med en papirkniv, og så får den 30min ved 250 grader varmluft med låg på, og 30min uden låg på, ved ca. 230 grader varmluft.
Og så er der serveret.
Jeg anvender min egen meget dovne fremgangsmåde da jeg forsøgte at gøre som der skrives i nogle af de lækre bagebøger jeg læste, at man, mens dejen hæver liiiiige strækker og folder dejen hver 90min eller noget i den stil. For 4 år siden havde jeg ingen børn, og synes stadig det var alt for meget tid at bruge på det, og nu har jeg to små børn, og så er der jo slet ikke tid til nærmest at have endnu et spædbarn man skal se til.
Resultaterne er for det meste ret stabile, men nogle gange bliver den lidt overgæret i enten første eller anden fase, og så får man et fladt og robust brød, der ikke er ligeså luftigt at sætte tænderne i. Det er vel ved omtrent 10% af bagningerne at det sker.
Det er svært at beskrive hvor stor en tilfredsstillelse det er, at sætte tænderne i brød man har lavet selv, hvor man ved at der kun er salt, vand, og mel i, og som smager så forbandet godt. Det er virkelig en fornøjelse! Familien og jeg elsker det.
Brødet holder sig typisk 1 uge, afhængig af temperatur indendøre. Nogle gange ryger det færdige brød i køleskabet efter et par dage udenfor, så man kan være sikker på det holder sig ugen ud.
US sues Photoshop maker Adobe for hiding fees, making it difficult to cancel
Jeg er godt klar over det er i USA det her foregår, og jeg ville rigtig gerne se EU undersøge abonnementsordninger og vilkår for forskellige selskaber. Og her mener jeg ikke kun tech-selskaber, men i det hele taget selskaber der tilbyder abonnementsordninger for et produkt.
Nogle gange er vilkårene helt hen i vejret.
Anholdelsen fandt sted på Sjælland, og sagen har ifølge PET relation til DR's afsløringer af pengestrømme fra russisk statsfond.
Live OMA Covers | Chill Hip-Hop Instrumental Mix | Lofi Jazz Beats
YouTube Video
Click to view this content.
4 knægte fra Manchester der er gået all-in på at spille live instrumentals af hip-hop klassikere, og gør det virkelig godt. De har lavet en masse MF DOOM, Wu-Tang, og Nas' Illmatic. Det delte link er til en video med et pot pourri af 90er klassikere.
Jeg har stor optur over at lytte til dem når jeg arbejder, eller vasker op, eller laver næsten hvad som helst.
https://omaband.com
Desværre ingen gigs i Danmark på plakaten pt.
Khruangbin @ Villain | Pitchfork Live
YouTube Video
Click to view this content.
Koncertoptagelse med 3-personers Khruangbin der udgav deres seneste plade (vistnok deres 4. eller 5. plade) i april. Optagelsen er med numre fra deres første 2 plader, som jeg personligt synes er de bedste.
Det er sådan noget lidt drømmende musik med en funky rød tråd igennem. Perfekt til at høre, når som helst vil jeg sige. Jeg plejer at sætte det på når vi har gæster til middag, og det bliver altid kommenteret at det er noget rart musik.
Hvis man får muligheden for at se dem live kan det også varmt anbefales!
The Yussef Dayes Experience - Live From Malibu
YouTube Video
Click to view this content.
Har haft denne spillende forholdsvist konstant, fordi den bare er så behagelig! Desværre kun 30minutters spilletid, men Yussef Dayes's bagkatalog kan også anbefales, inklusiv udgivelserne med United Vibrations.
E: Det jazzzzz!
Spædbørn og lydniveau i hjemmet
Min ikke-danske partner og jeg er for meget nyligt blevet begavet med vores andet barn, og da vi bor i udlandet uden det store netværk til at hjælpe, er mine svigerforældre kommet for at bo med os i et stykke tid.
Jer derude der har, eller har haft spædbørn, hvordan er lydniveauet i hjemmet? Og med det mener jeg, hvisker i, når barnet ligger og sover, enten i samme rum i opholder jer i, eller sågar i det tilstødende lokale?
Jeg spørger fordi mine svigerforældre, ligeså snart der er antydning af, at spædbarnet sover, så hvisker de, og alt foregår som om der er stilleleg. Det er ligemeget om ungen ligger i samme rum, eller inde ved siden af. I min optik er det lidt unaturligt. Min partner har lidt af det samme, dog ikke i nær så tydelig grad som sine forældre.
Jeg mindes ikke at have oplevet det hos mine danske venner der har, eller har haft, spædbørn i hjemmet. Jeg er med på at man ikke skal råbe og skrige, højlydt latter, og høj musik, men blot samtaler i almindeligt lydniveau, hverdagslyde, og sådan.
Jeg er bestemt ikke børnelæge eller noget som helst indenfor den genre, og jeg baserer følgende udelukkende på egne synsninger der er, at hvis man fjerner al støj fra babys miljø, så får de sværere ved at sove i situationer hvor der ikke bliver taget ligeså meget hensyn til dem (f.eks. når man rejser, eller sover et nyt sted med nye lyde osv).
Jeg er nysgerrig på at høre om der er andre der også hvisker, eller om de deler min uvidenskabelige "teori" om emnet.
Mine synsninger er ikke en bakke jeg påtænker at dø på, og vil hjertens gerne høre forskellige syn på sagen, der kan berige min viden om hvad andre gør.