Surdejsbrød på ren hvedemel

Jeg har bagt surdejsbrød gennemsnitligt en gang om ugen i de sidste 4 år, med den samme hjemmelavede surdejsmoder.

Efter at have læst om hvordan man bør gøre sådan noget "rigtigt", og mente at det lød alt for besværligt, så har jeg "udviklet" min egen dovne "metode", som jeg holder meget af, fordi man ikke skal gøre særligt meget, for at få et dejligt hjemmelavet surdejsbrød.

Jeg opbevarer surdejsmoderen i en lukket beholder i køleskabet når jeg ikke bager.

Her er min fremgangsmåde:

1. Om morgenen 2 dage inden jeg vil bage, smider jeg stort hele moderen ud og fodrer den. Jeg efterlader blot en lille bitte smule af moderen. Jeg vil anslå til at være under 5g, men har aldrig vejet det. Fodringen er med ca 50g vand og ca 50g hvedemel. Jeg lader den stå udækket i en plastikbeholder til formålet, indtil om aftenen hvor jeg gentager: smider stort set alt ud, fodrer 50g/50g, og lader stå udækket til næste morgen
2. Om morgenen, dagen inden jeg bager, tager jeg ca 40g af moderen, og blander med 100g vand og 55g mel, og rører det godt rundt. Det er min starter. Starteren lader jeg stå fra ca. kl. 9 om morgenen, til et sted ude midt på eftermiddagen (typisk mellem 14-16).
3. Ud på eftermiddagen blander jeg så starteren med ca 480g vand, 10-15g salt, og ca 750g hvedemel. Blander det godt sammen så der ikke er nogen tørre steder, og stiller den til hævning i stuen, tildækket
4. Afhængigt af temperaturforhold, så er dejen hævet til dobbelt størrelse inden midnat (her om sommeren er den allerede dobbelt størrelse omkring 21-tiden)
5. Jeg tager dejen ud af skålen med en dejskraber da den er meget fugtig på det her tidspunkt, så man kan godt opgive at håndtere den med hænderne. Det er noget værre rod. I stedet bruger jeg en metaldejskraber til at forme den på køkkenbordet. Det er lidt svært at beskrive, men det er med sådan nogle cirkelbevægelser ind under dejen (der klæber fast i alt!), indtil den er formet som en kugle, og næsten holder formen. Den bliver væsentligt mindre i løbet af processen, da al gassen fiser ud af den. Det tager ca. 10 minutter at udføre dette trin, og er den længste del af processen med at bage. Det er en stærkt forsimplet og virkelig doven version af at strække og folde dejen
6. Jeg lægger (med stort besvær) dejen på et viskestykke som jeg har dækket med hvidt rugmel, da jeg har læst at rugmel ikke bliver brændt på samme måde som hvedemel, og i øvrigt kan indeholde mere fugt. Så svøber jeg de fire hjørner af viskestykket henover dejen, og smider den i en salatskål, og så ryger den i køleskabet
7. Næste eftermiddag, efter dejen typisk har været i køleskabet i en 12-16 timer, så tipper jeg den fra viskestykket ned i en støbejernsgryde beklædt med bagepapir, laver et skær henover dejen med en papirkniv, og så får den 30min ved 250 grader varmluft med låg på, og 30min uden låg på, ved ca. 230 grader varmluft.

Og så er der serveret.

Jeg anvender min egen meget dovne fremgangsmåde da jeg forsøgte at gøre som der skrives i nogle af de lækre bagebøger jeg læste, at man, mens dejen hæver liiiiige strækker og folder dejen hver 90min eller noget i den stil. For 4 år siden havde jeg ingen børn, og synes stadig det var alt for meget tid at bruge på det, og nu har jeg to små børn, og så er der jo slet ikke tid til nærmest at have endnu et spædbarn man skal se til.

Resultaterne er for det meste ret stabile, men nogle gange bliver den lidt overgæret i enten første eller anden fase, og så får man et fladt og robust brød, der ikke er ligeså luftigt at sætte tænderne i. Det er vel ved omtrent 10% af bagningerne at det sker.

Det er svært at beskrive hvor stor en tilfredsstillelse det er, at sætte tænderne i brød man har lavet selv, hvor man ved at der kun er salt, vand, og mel i, og som smager så forbandet godt. Det er virkelig en fornøjelse! Familien og jeg elsker det.

Brødet holder sig typisk 1 uge, afhængig af temperatur indendøre. Nogle gange ryger det færdige brød i køleskabet efter et par dage udenfor, så man kan være sikker på det holder sig ugen ud.