Hvorfor kan man ikke se alle FedditDK posts på andre instanser?
Jeg er - ligesom mange andre her, gætter jeg - ved at lære hvordan det her Lemmy fungerer. Jeg meldte mig til på lemm.ee, uden nogen særlig grund end at den var foreslået da jeg tilmeldte mig.
Når jeg tilgår FedditDK fra enten lemm.ee eller lemmy.world, så er det ikke alle pæle der vises. Blandt andet artiklen om Tobias Rahim, der har nogle timer på bagen - den fremgår kun hvis jeg besøger feddit.dk instansen.
Jeg har forsøgt at søge mig frem til svaret, med diverse populære søgemaskiner, men uden held.. Derfor denne pæl, da der kan være andre end mig der undrer sig over der sker så lidt herinde.
Der er stadig visse problemer med federation og af og til går det galt. Der skal kommunikeres mellem instanser og den kommunikation er ikke helt fejlfri lige nu. Jeg tror det er noget udviklerne arbejder på. Lemmy er stadig meget nyt og med den kæmpe strøm af brugere har der været nogle problemer fx pga. belastning.
Det ville være rart hvis alting bare virkede, men jeg ser det som positivt at der nu er så mange brugere, at man begynder at se hvor de reelle performanceproblemer ligger, så man ved hvor man skal koncentrere indsatsen.
Det giver også yderligere motivation til udviklerne, at vide at systemet bliver brugt.
Det er sikkert ikke det eneste eksempel på dårlig performance - det er bare et eksempel nogen nu har fundet. Bedre performance vil forhåbentlig lede til bedre stabilitet af federation.
Der er bare rigtig meget tryk på lige nu, da rigtig mange opretter sig på f.eks. lemm.ee. Der er også nogle bugs der gør at "federation" ikke virker optimalt, men jeg ved der er blevet lavet nogle rettelse til næste version af Lemmy.