Er der nogen, der ved, hvorfor de danske fortove ser ud som de gør? Hvorfor er det to (eller flere) cementplader med kampesten imellem? Er det ren æstetik eller er der nogle praktiske grunde?
Jeg kom til at tænke på det da jeg var ude at gå en tur her i formiddags
Nu der er taget hul på bylden, så er det betonfliser ;)
Cement er det pulver man blandet med fx sand og vand for at lave beton.
Vil gætte på at fortorvet er designet som det er fordi:
1: man har valgte netop de der fliser fordi de er billige og kan lægges hurtigt. Man kunne også have lavet dem større, så de fyldte hele vejen, men så ville der være større chance for at de flækker når jorden under dem sætter sig.
2: brostenene er med til at lede vand bort, da vandet lettere kan sive ned omkring dem, end det kan omkring betonfliserne, der har færre og helt tætte samlinger.
3: blinde. Rækken af brosten giver et feedback gennem stokken og gennem deres sko som gør at de ved at de er i midten af fortorvet. Her er der taget skridtet videre.
4: æstetik. Beton er grimt. Tror rækken af brosten også er lagt for ikke at få fortorvet til at ligne et deprimerende byggeri i Rusland.
I København valgte vi betonflisen – eller københavnerflisen som den senere blev kaldt – tilbage i slutningen af 1800-tallet. Men hvorfor valget lige faldt på betonflisen, er fortsat et mysterium. Jeg har læst samtlige referater fra borgerrepræsentationen fra 1870 til 1940 uden at finde svaret, fortæller Torben Dam, der fra omkring årtusindeskiftet har været optaget af at grave tilbage i historien om blandt andet betonflisen på de københavnske fortove.
Det kan lige så godt være det bare var nemt at få materialerne eller en eller anden lignende banal årsag.
Mange sider jeg finder når jeg søger "københavnerfortov" taler om det som et traditionelt eller ikonisk valg af fortov uden at have noget omkring historien bag. Det hentyder måske at der ikke er nogen speciel funktion af fortovet men at det blot har været der så længe og blevet synonymt med fortov så nu bruges det overalt som et slags genkendeligt design-element.
Det er så børn blevet nødt til at hoppe hvis de ikke skal træde på stregerne!
Ej mere seriøst: Uden at vide noget som helst er min antagelse at det lokker folk til at gå i hver deres bane få trafik i begge retninger er mere naturligt. Og så er der sikkert også noget med at opdelingen giver plads til at fortovet kan rykke sig uden det revner. Men igen: det er rent gætværk