Jeg bruger Cloudflare som DNS, men er i gang med at flytte alle mine domæner til IONOS. Havde også nogle domæner hos Namecheap, som jeg nu også har fået flyttet til IONOS.
Står for hardware indkøb på jobbet, så kigger altid efter danske eller europæiske produkter. Det har jeg dog altid gjort.
I hverdagen er der ikke de store ændringer, da jeg altid har gået efter danske produkter, hvis muligt. Især i supermarkedet. En ting jeg dog overvejer er at gå fra min elskede Pepsi Max til Freeway fra Lidl.
Nej, ikke DNS - men mine navneservere hos DK Hostmaster står lige nu til at pege mit domænes navneservere hen mod Cloudflare. Jeg kan ikke finde et alternativ i Europa der ikke er meget basic.
Er du tilfreds med IONOS? Synes jeg så lidt blandede kommentarer om dem på Reddit og har købt nogle aktier i dem for de Amazon og Alphabet-aktier jeg har solgt efter jeg blev sur på USA.
Jeg syntes faktisk det er træls med så få europæiske valgmuligheder i de danske supermarkeder. Der findes jo åbenbart en masse i Europa, som skulle være gode, men Pepsi og cola er bare alle steder med få alternativer.
Apropos sodavand, er der nogen der skulle vide hvor man kan skaffe Fritz æblesodavand (eller en anden Apfelschorle)?
Jeg fik den i Tyskland i sommers, og den er overraskende god. Det er desværre bare ikke et produkt som er særlig udbredt herhjemme. Alternativt kan jeg vel prøve mig frem med min sodastream.
Ift apfelschorle, så har jeg ikke set min tyske svigerinde servere andet end danskvand blandet med æblejuice. Det er selvfølgelig ikke så handy, men til gengæld meget tilgængeligt. Med SodaStream kan du endda give den et par ekstra tryk for at få bobler nok.
Ja, det er nok den rigtige løsning faktisk bare at købe noget æblejuice, specielt når jeg faktisk har en sodastream. Bruger din svigerinde en god kvalitetsæblejuice, eller gør det ingen forskel?
Jeg tror at det har været helt gemen æblejuice fra Netto, men jeg kan lige spørge. Men prøv dig frem, jeg er sikker på at det gør en kæmpe forskel, det meste smag kommer jo fra juicen.