En helt ung Mogens Lykketoft var i 1969 med til at forbyde dobbeltmandater i Socialdemokratiet. 55 år senere vil Socialdemokratiets ledelse ophæve forbuddet. God ide, mener Lykketoft nu.
Artiklen handler om, at Socialdemokratiets hovedbestyrelse med Mette Frederiksen i spidsen planlægger at ophæve et 55 år gammelt forbud mod dobbeltmandater, som blev indført i 1969. Forbuddet blev oprindeligt indført for at forhindre, at folketingsmedlemmer også kunne være borgmestre, hvilket især var rettet mod den daværende socialdemokrat Erhard Jakobsen. Nu foreslår hovedbestyrelsen, at folketingsmedlemmer igen skal kunne stille op til kommunalvalg, dog uden at kunne besidde både en borgmesterpost og et folketingsmandat samtidig.
Formålet med at ophæve forbuddet er at modvirke den nedgang i vælgerstøtten, som Socialdemokratiet har oplevet, især i større byer som København, hvor partiet har mistet vælgere til andre partier som Enhedslisten. Forslaget møder dog modstand i dele af partiets bagland, hvor nogle lokalforeninger mener, at forbuddet bør bevares for at sikre politikernes fokus på deres vælgere og partimedlemmer.
Mogens Lykketoft, der var med til at indføre forbuddet i 1969, støtter forslaget om at lempe på forbuddet, men er enig i, at det stadig bør være forbudt at kombinere borgmester- og folketingsposter.
Hidtil har S-toppen været ivrige modstandere af dobbeltmandater, som i dag er tilladt hos partierne i blå blok. For eksempel sagde Socialdemokratiets anden næstformand, Mogens Jensen, i 2015:
- Det er jo også et demokratisk problem, synes jeg, at du får samlet magten på meget, meget få mennesker, og samtidig er det jo altså en kæmpe arbejdsbyrde, som jeg ikke kan se, at nogen kan løfte.
Mogens Jensen ønsker ikke at stille op til interview, men nøjes med at skrive i en sms, at han støtter ledelsen i den nye holdning om at tillade dobbeltmandater.
Jamen det er jo gode argumenter for at beholde den regel, som kom fra en S-næstformand i 2015. Men i S er det måske vigtigere at være loyal over for toppen end at stå ved sine principper, så når ledelsen siger sådan så har man bare at være enig.
Det er lige præcis et kæmpe demokratisk problem at samle magten. Når man så ydermere tænker på hvor mange politikere - lokalt og nationalt - som går ned med stress, har endnu mere svært ved at forstå rationalet. Marie Stærke, S borgmester i Køge, i P1 i morges fik præsenteret det som om en redning for de stakkels lokalpolitikere, som ikke forstår hvor hårdt det er at være politiker. Lad de professionelle fra Christiansborg om det hele i stedet. Suk.
en redning for de stakkels lokalpolitikere, som ikke forstår hvor hårdt det er at være politiker. Lad de professionelle fra Christiansborg om det hele i stedet.
Det er så elitært. Jeg kan ikke lide den måde hvorpå politikere bliver mere og mere "professionelle". Folketinget burde have plads til almindelige mennesker, mennesker der har haft andre jobs og ikke nødvendigvis været i politik i årevis. Det er vel sådan noget folk klager over når de snakker om "levebrødspolitikere".
Ifølge Marie Stærke, næstformand i S, er det også fordi det er svært at blive kendt i dag, så lokalpolitikerne har ikke en chance for at blive valgt (mod andre lokalpolitikere?!?), fordi ingen kender dem. Tidligere (hvornår?) kunne man skrive læserbreve om sine hjertesager i avisen, blive kendt og folkelig på den måde og så blive valgt. Men det kan man ikke i dag, så vi har brug for kendte politikere på lokalplan. Som i et uland...
Jeg ved godt at det er en radikal idé (og dem kan man åbenbart ikke lide mere) ... men hvad med at gå tilbage til at have principper og en politisk overbevisning? Måske endda føre socialdemokratisk politik og så se om vælgerne bider på? Alle politikere ser ud til at vil have skattelettelser på bekostning af velfærd, udover at det bliver ensformigt, så er det jo også svært at konkurrere på. Det ville være forfriskende med et parti der tilbød noget andet, måske endda, og hold nu fast, det omvendte.
Jeg drømmer lidt om at vi gør tilbage til 1600-tals versionen af parlamentarisme i England hvor partier var anset som udemokratiske og i strid med den guddommelige orden. Enhver mand skulle selvstændigt tage stilling til de forskellige sager.
Ja, jeg ved det godt. Principper og overbevisninger er ikke noget man har, hvis man kun ønsker magt.
Måske man skulle indføre tidsbegrænsninger på, hvor lang tid man kan sidde i folketinget. Fx max 10år og så kan man ikke stille op igen.
Advarsel, nedenstående er en lang rant. Nu er du advaret!
Vi hører igen og igen om politikerlede, bl.a. fra politikerne selv. Men hver gang der kommer et løsningsforslag på bordet, der koster politikerne lidt personligt, så bliver der ikke talt mere om det. Skal vi give MF'ere og ministre samme pensionsvilkår som folket? Uha nej. Skal indtægterne svarer til folkets? Nej nej nej, vi har jo med højt uddannede personer at gøre, de kan da ikke gå til 500k pr år. Mindst 750k, fri transport og bolig, og så en ekstra sjat på 70-100k til div omkostninger.
Hvis forholdene havde været til folkeafstemning, så havde det nok ikke ført til denne lede. Men når det er personerne selv, der skal afgøre deres egne ansættelsesforhold... Men nej, "vi forstår virkelig ikke hvorfor at I ikke stoler på os... Lad os spare lidt på uddannelserne, så vi får råd til at betale statsunderstøttelse til Novo medicintilskud til slankemedicin og så tager vi en udvalgsudflugt til Hawaii"