Skip Navigation
Nyheder @feddit.dk SorteKanin @feddit.dk

[Debat] Mændenes kampdag bør ikke handle om at bekæmpe feminismen

www.information.dk Mændenes kampdag bør ikke handle om at bekæmpe feminismen

I stedet for at lege drengene mod pigerne skal vi forstå, at mændenes kampdag er en feministisk kampdag, der bør bruges på at stille skarpt på mænds stigende mistrivsel

Mændenes kampdag bør ikke handle om at bekæmpe feminismen
17

You're viewing a single thread.

17 comments
  • Nu har jeg læst denne sætning 5 gange, og jeg kan stadig ikke forstår den.. jeg er nok for boomer til det!!

    I stedet for at lege drengene mod pigerne skal vi forstå, at mændenes kampdag er en feministisk kampdag, der bør bruges på at stille skarpt på mænds stigende mistrivsel

    Edit: Slutningen af artiklen føles direkte modsigende for mig.. kort fortalt, læser jeg det som om "vi skal ikke vælge sider, og skændes, men i stedet samarbejde, om at blive enige om at det er jeres skyld og ikke vores".

    Jeg håber, vi kan indse, at vi bekæmper udviklingen mod et bedre og mere lige samfund, når vi vælger at kaste med mudder frem for at samarbejde om at finde fælles løsninger. Jeg håber, vi kan anerkende, at det er patriarkatet, der er mændenes fjende – ikke feminismen.

    • Jeg tror du helt misforstår det som skriveren prøver at sige.

      I stedet for at lege drengene mod pigerne skal vi forstå, at mændenes kampdag er en feministisk kampdag, der bør bruges på at stille skarpt på mænds stigende mistrivsel

      Når hun siger at mændenes kampdag er en feministisk kampdag, så mener hun det i den forstand at feminisme = ligestilling (det vender jeg lige tilbage til senere). Så hun mener at vi skal holde op med at "lege drengene mod pigerne", forstået på den måde at vi skal holde op med at se på ligestilling mellem kønnene som en eller anden konkurrence eller nulsumsspil. Det er i begge køns interesse at fremme feminisme (læs: ligestilling).

      Jeg håber, vi kan indse, at vi bekæmper udviklingen mod et bedre og mere lige samfund, når vi vælger at kaste med mudder frem for at samarbejde om at finde fælles løsninger. Jeg håber, vi kan anerkende, at det er patriarkatet, der er mændenes fjende – ikke feminismen.

      Når hun nævner patriarkatet er det ikke for at placere skyld på alle mænd eller noget i den stil, som jeg forstår det (det ville ikke være fair). Det er blot for at sige at både kvinder og mænd er ofre for patriarkatet og at det er patriarkatet vi bør bevæge os væk fra. Vi bør i stedet nærme os feminisme (læs: ligestilling). Og igen, det gør vi ikke ved at "kaste mudder" eller konkurrere, som om kvinders rettigheder skal gå ud over mænds rettigheder eller omvendt. Rettigheder gives ikke til bekostning for andre.

      Okay, for så at vende tilbage til ordet "feminisme". Det har fået nogle ret dårlige konnotationer i mange år efterhånden, måske fordi det er associeret med så mange forskellige typer af feminisme, nogle mere "ekstreme" end andre. Personligt synes jeg bare det er et dumt ord at bruge når "ligestilling" dybest set betyder det samme, er langt mindre kontroversielt og ikke er kønnet (feminisme som ord er åbenlyst kvindeligt orienteret selvom det ikke nødvendigvis kun handler om kvinders rettigheder). I mit hoved er det bare underligt at bruge et kønnet ord for at snakke om ligestilling... mellem kønnene. Men hvis man bare lige udskifter forfatterens brug af "feminisme" med "ligestilling" så giver det fint mening og det kan jeg godt abstrahere fra.

17 comments