Sofie Juhl havde fortrængt sin fortid. Men så gik hun til MDMA-terapi
Sofie Juhl havde fortrængt sin fortid. Men så gik hun til MDMA-terapi
Ved hjælp af MDMA-assisteret terapi tog Sofie Juhl et hovedspring ned i sine fortrængte traumer fra barndommen. Hun er en af de mange danskere, der tyr til den alternative og ulovlige terapiform.
Lidt for click-bait-y overskrift, men interessant problematik og forskning.
Artiklen beskriver den voksende interesse for MDMA-assisteret terapi i Danmark og globalt, især for behandling af PTSD og andre dybtliggende traumer. MDMA, kendt som et party-drug, anvendes her i kontrollerede terapeutiske sessioner for at hjælpe patienterne med at konfrontere og bearbejde deres traumer. Stoffet er ulovligt i Danmark, hvilket tvinger både patienter og behandlere til at operere i et undergrundsmiljø.
Forskning viser lovende resultater, især i USA og Australien, hvor stoffet er blevet lovliggjort til terapeutisk brug for PTSD-behandling. MDMA frigiver serotonin og oxytocin i hjernen, hvilket gør det lettere for patienter at nærme sig traumer uden angst og panikreaktioner. Dette kan potentielt revolutionere psykiatrien, som i øjeblikket finder almindelig samtaleterapi utilstrækkelig for de mest alvorlige PTSD-tilfælde.
Men i Danmark er Lægemiddelstyrelsen forsigtig, idet de påpeger behovet for mere forskning om stoffets virkninger og bivirkninger på lang sigt. Diskussionen om MDMA-assisteret terapi afspejler en bredere interesse i alternative behandlingsformer, hvor nogle oplever, at disse kan tilbyde en mere holistisk og spirituel tilgang sammenlignet med det etablerede sundhedssystem.
You're viewing a single thread.
Jeg har ikke været i decideret MDMA-terapi, men jeg har haft en virkelig positiv oplevelse med stoffet og har tænkt mig at prøve det igen. Jeg tog det sammen med nogle gode venner jeg har kendt i mange år, og det er ret vildt hvor mange ting man pludselig kan tale om med hinanden når den sædvanlige angst for at tale om svære emner er slukket.
Som decideret medicinsk behandling synes jeg at det er meget fornuftigt at man går forsigtigt frem, da man selvfølgelig skal sikre sig at den ordinerede behandling ikke skader. Når det er sagt, så er det også en afvejning, og i meget svære tilfælde af langvarige psykiske lidelser hvor anden behandling er fejlet, da ser jeg ingen grund til at være tilbageholdende med at prøve alternative behandlinger som MDMA eller psykedelika fordi man ikke har undersøgt de langvarige effekter helt til bunds. Jeg har selv et nært familiemedlem der er gået bort som følge af anoreksi, og jeg fortryder stadigvæk i dag at vi ikke forsøgte os med at opsøge en form for psykedelisk terapi, og jeg ville ønske at det havde været et lovligt tilbud nu da psykiatrien alligevel havde spillet totalt fallit og ikke var i stand til at hjælpe.
Som rekreativt rusmiddel synes jeg at MDMA og en lang række andre rusmidler burde legaliseres indenfor nogle rimelige rammer hvor de selvfølgelig ikke bare skal udleveres frit til børn og unge, men hvor voksne myndige personer kan erhverve det.
Jeg kan forresten også anbefale den her livsbekræftende episode af "Psychoactive" hvor et ældre ægtepar fortæller om hvordan de jævnligt tager MDMA sammen, og hvilke positive effekter det har for dem og deres forhold til hinanden: https://www.iheart.com/podcast/1119-psychoactive-84544756/episode/charley-shelley-wininger-on-healthy-107506161/
Den anvendelse de har kan nok ikke siges at falde under terapeutisk brug, for de tager det ikke fordi de som sådan har nogle psykiske problemer som de skal have behandlet. Men der er ingen tvivl om at stoffet tilfører noget positivt til deres liv, og det synes jeg er en vigtig pointe at få frem i en tid hvor vi synes at have travlt med at forbyde alt der kan være forbundet med en sundhedsrisiko, uden at tage hensyn til de positive effekter folk ellers får ud af det.
Tak for dit indlæg. Det kunne måske give mening at begynde at tage mere radikale behandlingsformer (=ulovlige i dag) i brug hvis normale behandslingsformer ikke virker til folk med psykiske problemer i en sådan omfang at de er i livsfare eller ikke kan fungere i en hverdag. Selvfølgelig stadig noget som er grundet i en form for videnskab. Som du siger, så har man ikke lige så meget at miste i det scenarie. Jeg ville skrive under på det borgerforslag.