Skip Navigation
Nyheder @feddit.dk dybber @feddit.dk

Vores fælles pensionssparegris er i stormvejr. Det er også dine penge, så du må hellere læse med

19

You're viewing a single thread.

19 comments
  • Jeg har aldrig forstået hvorfor man bliver tvunget til at indbetale til det. Hvad har tankegangen bag det været i 1964 da det blev indført?

    • Årsagen er vel den samme som med feriepenge? Herved sikrer samfundet, at flest muligt har lidt penge til at holde ferie for. Andre sparer op løbende.

      Hvorvidt du er "tvunget" eller ej til at indbetale til en pensionsordning, afhænger af den virksomhed, du er ansat i. Som selvstændig er du ikke nødvendigvis tilknyttet noget pensionsselskab. Se Aldersopsparing i det tilfælde.

      • Jeg har heller aldrig forstået feriepenge 😅 - hvorfor skal staten tvinge folk til at spare penge op (om det så er ferie eller pension)? Kan folk ikke selv styre hvad de vil med deres penge? Er svaret virkelig "nej det kan de ikke"?

        Især pensionen forstår jeg ikke - kunne man ikke bare lægge lidt ekstra oven i skatten og så forhøje folkepensionen?

    • Heller ikke jeg. Jeg ville langt hellere selv stå for at investere pengene. Men jeg er så også allerede aktiv investor, og så er jeg i gang med en uddannelse, hvor jeg nok kommer til at sidde i en bank og lave markedsanalyser når jeg bliver færdig.

      • Ja og selv mennesker der ikke er særlig aktive inden for investering eller ikke har meget viden om det kan jo stadig give deres penge til pensionsselskabet og bare lade dem håndtere det.

        Man kunne jo også bare lade det være ligesom kirkeskat - man bliver automatisk meldt på ordningen men man kan også takke nej og klare det selv.

        • Og selv hvis man ikke er særlig aktiv indenfor investering kan man altså stadig nemt købe et verdensindex, eller måske bare en kombination af Nasdaq 100, S&P 500, EURO STOXX 50, OMX C25 og måske MSCI Emerging Markets.

          • Jeg synes stadig, det er lidt uoverskueligt, så jeg har valgt at investere bredt i en blanding af passivt forvaltede indeks og ETF'er (akkumulerende).

            Indeks:

            ETF'er:

            • XACT Norden (UCITS ETF)
            • Storebrand ESG Plus A5

            Så kan de få lov at stå nogle år.

            • Passive investeringsforeninger og ETF'er er helt klart også et glimrende valg for de fleste. Bare sørg for at undersøge de løbende omkostninger. De kan nemt æde en god del af afkastet.

              • Hvordan det? Det var vidst aktuelt engang, men ikke mere siden sidste år, hvor skattereglerne for ETF'er blev lavet om.

                Hvis de er lagerbeskattet, så er det eventuelle afkast vel betalt af (skattemæssigt), når de sælges? Eller overser jeg noget?

                • Jeg snakker ikke om skat, men om den pris du betaler udbyderen for at eje en del af investeringsforeningen eller ETF'en. Den ligger ofte mellem 0,1%-1% af kursen, som så trækkes ud til udbyderen, og du derfor mister noget af renters rente effekten af. Udenlandske ETF'er er generelt billigere end danske investeringsforeninger, så jeg foretrækker personligt at købe ETF'er der står i euro fra for eksempel iShares eller VenEck. Så står jeg ikke med valutarisiko, men sparer stadig penge i forhold til hvad eksempelvis Sparindex og Danske Bank tager for deres investeringsforeninger.

                  • Ok, det er jeg opmærksom på, tak. Så har jeg ikke glippet noget 🙂

19 comments