Skip Navigation
Nyheder @feddit.dk SorteKanin @feddit.dk

Mette Frederiksen i opråb om hård tone på sociale medier: 'Ingen skal finde sig i det'

www.dr.dk Mette Frederiksen i opråb om hård tone på sociale medier: 'Ingen skal finde sig i det'

Statsministeren kalder tonen i den offentlige debat for "skadende for demokratiet".

Mette Frederiksen i opråb om hård tone på sociale medier: 'Ingen skal finde sig i det'
16

You're viewing a single thread.

16 comments
  • Ikke at jeg er uenig, men måske statsministeren skulle overveje andre medier end Facebook og Instagram.

    • Men tror du, at det er platformen, der er problemet? Jeg har selv tænkt over om det ikke bare er den almindelige, omend hårde, diskussion om meningsdannere, der har foregået i masse år som nu er til åben skue. Det er ikke fordi jeg synes det er OK, men jeg tænker det har foregået i masser af år - uafhængigt af platform

      Mere konkret: hvad tænker du vi kan gøre for, at vi ikke ender i samme situation her på Lemmy/feddit.dk?

      • Er det platformen eller noget generelt? Både og vil jeg sige.

        Det virker klart at internettet får folk til at have færre skrubler i forhold til at være ubehagelige overfor hinanden. Det er der flere grunde til tror jeg:

        1. Vi er udviklet til at tale med hinanden ansigt til ansigt. Uden at se den anden persons ansigt mister vi en form for uskreven social kontrakt for hvordan man opfører sig. Man mister også en del kommunikation, man kan ikke gøre alt med tekst og emojis 😅.
        2. Vi er udviklet til at være sammen med en lille flok af mennesker (mange af dem familie) som i stor grad tænker på samme måde som vi gør. Når vi er sammen i store flokke mister vi for det første den samhørighed, hvilket naturligvis leder til mere uenighed og konflikt. Desuden mister vi også en motivation for at være gode venner uanset uenigheder. I urstammen skal du være sammen med nogenlunde de samme mennesker resten af dit liv - du kan ikke bare blive uvenner med nogle af dem for evigt. I den moderne million-stamme kan du bare blive uvenner med en person og glemme dem for du ser dem sandsynligvis aldrig (eller sjældent) igen.

        Der er sikkert flere årsager også. Nummer 2 gælder sådan set også i virkeligheden, især i storbyerne. Jeg tror sådan set ikke urbaniseringen har været særlig sund for os, sådan mentalt og socialt set. Jeg mener også at have læst at folk der bor på landet generelt er gladere?

        Så det er klart at internettet stiller en større udfordring for kommunikationen end det virkelige liv, på den måde.

        Betyder det at der ikke er noget at gøre og at al kommunkation på nettet er dømt til at være skidt? Det tror jeg ikke. Jeg tror netop man "bare" er nødt til at være endnu mere stålsat, vagtsom og opmærksom omkring den gode tone og moderationen, fordi internettet præsenterer en forventeligt større udfordring.

        Problemet med Facebook og lign. er at der ikke rigtig er nogen motivation for at moderere platformen ordentligt. Moderatorer koster penge og hvis man banner en bruger så kan man jo ikke vise dem reklamer og så tjener man jo ikke penge. Desuden viser det sig at had og vrede er noget af det som folk engagerer sig i meget (det gælder nok både på internettet og i virkeligheden), så der er nærmest en motivation for at tonen er hård fordi det holder folk i længere tid på platformen.

        Så Facebook og Co. har faktisk nærmest en motivation for at gøre det dårligt med vilje. Jeg har aldrig hørt om nogen der faktisk blev bandlyst fra Facebook fuldstændig.

        Så ja, internettet præsenterer en større udfordring og de eksisterende platforme har det desværre med at ignorere den udfordring, muligvis med vilje, for simpelthen at tjene flere penge.

        Hvad kan vi gøre bedre på Fediverset? Fediverset handler jo om valg, såsom valg af instans (altså om man er på Feddit.dk eller en anden instans). Mit håb er at vi kan gøre det bedre fordi:

        1. Hvis man gerne vil have et godt modereret medie, så har man valget om at gå dertil (fx Feddit.dk) - man er ikke tvunget til at blive på Facebook.
        2. Vi anerkender den større udfordring og tager handling derfra.
        3. Vi har motivationen i orden - vi (både brugere og moderatorer) modererer tonen fordi vi ønsker et sted med en god tone, ikke fordi vi er nødt til at gøre det for at opnå et minimum mens vi holder udgifterne nede.
        • Gode pointer. Jeg er klart enig i, at vi over tekst mister meget af den kontekstuelle og sprogløse kommunikation som vi avancerede aber har brug for

          Jeg er også enig i, at Facebook (og mange andre platforme) har et stort økonomisk incitament for, at øge engagement og at det især er vrede og andre negativ følelser, hvorved man bedst gør det.

          Jeg har aldrig hørt om nogen der faktisk blev bandlyst fra Facebook fuldstændig.

          Donald trump blev bandlyst i en kortere årrække, men det er også det eneste eksempel jeg lige kan grave frem fra hukommelsens dyb

          Hvis man gerne vil have et godt modereret medie, så har man valget om at gå dertil (fx Feddit.dk) - man er ikke tvunget til at blive på Facebook

          Men når du siger "et godt modereret medie", tror du så, at det er det samme som at størstedelen af folk vil have fjernet muligheden for at kunne kalde deres kære leder for "fede sæk" og deslige? Jeg er ikke selv sikker. Og jeg tror måske, at det er fordi, at folk har voldsomt varierende definitioner af, hvad der er hård tale. Se bare en undersøgelse fra 2018: ca. 88% mener, at tonen er for hård på nettet, men ca. 91% mener heller ikke, at det er dem, der taler hård. Det ene udelukker bestemt ikke det andet. For eksempel giver det intuitivt mening, at dem der mener tonen er for hård også er dem, der ikke taler hårdt, men jeg synes nu stadig, at det vidner om, at der måske er et afkobling mellem folk, hvad definitionen af "hård tone" er.

          Dine næste to pointer er jeg meget enig og jeg prøver at gøre mit eget for, at tonen forbliver god. Og hvis ikke, så håber jeg, at folk siger til! 😄

          Edit: flere linjer efter citater

          • Baren er fandme også høj hvis man skal opføre sig som Trump før man bliver bandlyst 😂.

            Men når du siger “et godt modereret medie”, tror du så, at det er det samme som at størstedelen af folk vil have fjernet muligheden for at kunne kalde deres kære leder for “fede sæk” og deslige?

            Jeg tror mange af de folk der skriver den slags glemmer at internettet er offentligt. Altså der er stor forskel på at kalde Mette Frederiksen for "fede sæk" i en lille gruppe hvor hun ikke kan høre dig og så gøre det samme på internettet hvor alle og enhver kan se og høre det, ligefrem Mette Frederiksen selv. Altså det ville man sandsynligvis ikke skrive i en avis fx, så jeg synes heller ikke man bør skrive det online.

            Konteksten betyder også meget. I sit opslag viser Mette Frederiksen kommentarer og beskeder osv. som hun modtager personligt på sin egen væg/sine egne opslag. Jeg synes aldrig det må være i orden direkte at skrive kommentarer eller beskeder til andre hvor man sviner dem til, og det er sådan set uanset om man er statsminister eller ej.

            Hvis man vil udtrykke den slags, så må man være mere sober i tonen og forklare på en mere ordentlig måde hvorfor man ikke bryder sig om Mette Frederiksen. Eller bedre, måske forklare hvordan hendes handlinger er dårlige, men ikke hende selv som person. Der er stor forskel på at sige "Mette Frederiksen er skidedum" og "Mette Frederiksen siger/foreslår <et eller andet>. Det er skidedumt."

            Det vil selvfølgelig altid være en vurderingssag.

            der måske er et afkobling mellem folk, hvad definitionen af “hård tone” er

            Det tror jeg du kan have meget ret i. Jeg tror måske også folk ikke altid indser når de selv gør det.

            Men derfor er proaktiv moderation også vigtig. En god og proaktiv moderation vil jo ikke bare være sådan en "hovsa, der sagde du vist nok noget du ikke måtte, så er den kommentar slettet og du er bandlyst for evigt". Den vil nærmere også tage fat i de kommentarer som måske går tæt på stregen, uden nødvendigvis at krydse den, som en påmindelse om at huske at holde sig inden for retningslinjerne. På den måde kan man måske minde hinanden om hvornår tonen bliver lidt for hård.

            (PS: Du mangler lige en ekstra linje mellem citaterne og dine egne pointer)

          • Det er vel nogen på feddit.dk, der er blevet fuldstændigt bandlyst fra ansigtsbogen? Personen skrev i fredagstråden at den skabte et nyt konto og blev umiddelbart bandlyst, nok fordi ansigtsbog blokerer IP-adressen eller enhedens IMEI/MAC-adress.

            • Det var mig :)

              Jeg nåede aldrig at få min konto, den blev spærret efter review i account-creation processen. Jeg har på mistanke at det er min IP de går efter. De køre vel nye kontoer igennem alle deres filtre og hvis de ser det mindste så' det ud. Jeg har nogle få services fra min IP og det er jo unormalt, så jeg må være en bot.

              Min ven sagde så vel at hvis man er over 25 og ikke har en facebook konto, så kan man da kun være en bot. Det er måske der den ligger...

            • nok fordi ansigtsbog blokerer IP-adressen eller enhedens IMEI/MAC-adress.

              Men antageligvis ikke pga. dårlig opførsel. Men det er et separat problem. Det lyder også ret dumt fra "ansigtsbogs" side.

        • Jeg har aldrig hørt om nogen der faktisk blev bandlyst fra Facebook fuldstændig.

          Tommy Robinson, aka Stephen Yaxley-Lennon, blev fjernet fra FB og IG tilbage i 2019. Om han er kommet tilbage ved jeg ikke lige, men bandlyst dengang fra FB, det blev han i hvert fald.

          Edit: nu med artikel: https://www.theguardian.com/uk-news/2019/feb/26/tommy-robinson-banned-from-facebook-and-instagram

      • Vi kan nedstemme folk der bruger grimt sprog. Det kan man ikke på facebook, der er det bare en algoritme, der sorterer i tingene.

16 comments